Fornyet Windows 10 lige om hjørnet

Corona (covid-19) har ikke forhindret Microsoft i at komme med en ny version af det meget poplære styresystem Windows 10  –  Denne version bærer titlen Windows 10 maj 2020 Update.

Du får her indblik i noget af alt det, som du kan se frem til.

NYT AFRUNDET LOOK

Den nye Windows 10 opdatering kommer først og fremmest med et nyt look. De skarpe kanter er skiftet ud med mere afrundede kanter på vinduer, knapper samt scroll-slidere og dialogbokse. Alt sammen for at skabe bedre sammenhæng mellem brugergrænsefladen i desktopversionen og diverse Microsoft apps.

NAVNGIV VIRTUELLE DESKTOPS EFTER EGET ØNSKE

Når du på nuværende tidspunkt opretter virtuelle desktops (skriveborde) i Windows 10, så får de automatisk tildelt intet sigende navne: Skrivebord 1, Skrivebord 2 osv., hvilket ikke ligefrem giver overblik. Du behøver ikke længere at nøjes med disse navne, du får mulighed for at navngive dine virtuelle skriveborde, som du ønsker f.eks. arbejde, spil privat eller skole. Du kan desuden gemme disse navne, så dine skriveborde forbliver navngivet, selv når du genstarter din pc.

CORTANA KAN MERE

Vi kender allerede Cortana som den digitale assistent, der giver hjælpsomme svar på forespørgsler. Hvis du for eksempel planlægger en tur til at deltage i et arrangement, så refererer Cortana til tidligere oplysninger for på den måde bedre at kunne foreslå flyvninger, hoteller, restauranter og med mere. Cortana bliver i stand til at hjælpe dig endnu mere: Chatte, udføre handlinger som at oprette og sende e-mails, åbne apps, justere lysstyrke samt oprette forbindelse til personer i Microsoft 365 apps. 

Cortana er ikke længere en funktion, der er placeret på proceslinjen. Det er en app som du kan du flytte og ændre størrelse på.

FORBEDRET SØGNING I WINDOWS

Du får glæde af flere forbedringer af søgefunktionen i Windowssøgning: En ny søgealgoritme med mere effektiv diskbrug (reduceret overforbrug af disk og CPU), udvidet søgningstilstand, hvilket gør det nemmere for dig at udvide søgningen på tværs af alle mapper og drivere samt integration af  Windowssøgning i File Explorer, så du får mere ensartede søgeresultater.

NEMMERE AT NULSTILLE OG GEN-INSTALLERE WINDOWS 10

Vi kender det alle sammen, det kan være lidt af en proces at skulle nulstille eller geninstallere Windows 10 til den tilstand systemet havde da du installerede det, eller da du købte din din pc. Som noget nyt kan du med funktionen Cloud Download downloade en kopi af Windows 10 direkte fra Microsoft-serverne, der er tilgængelig online. Når du vælger funktionen Cloud Download bliver alle de apps, der allerede er installeret på din pc fjernet. (Valgmuligheden “Fjern alt” sletter også  dine personlige filer).

Du kan også vælge muligheden “Lokal geninstallation”, og geninstallere Windows 10 ved hjælp af filerne på din pc.

STØRRE VALGFRIHED

Du får du mere kontrol over hvornår og hvilke valgfri opdateringer der skal installeres på din pc. Windows 10 plejer at opdatere sig selv, når det gælder systemopdateringer og funktionsopdateringer. Det bliver der ændret på, så du i højere grad selv er herre over, hvilke såkaldte valgfri opdateringer, såsom driveropdateringer, du vil installere. Du finder denne nye mulighed ved gå til “Windows Update”> ”Vis valgfri opdateringer”.

WINDOWS HELLO

Windows Hello er i dag indbygget i de fleste computere, du kan login ved hjælp af dit ansigt, dit fingeraftryk eller dine øjne i stedet for at huske en gammeldags adgangskode, Til gengæld kræver Windows stadig en adgangskode, når du logger på din Microsoft-konto. Nu kan du blive fri for adgangskode og udelukkende bruge Windows Hello, også når det gælder din Microsoft-konto. (Dette er i forvejen muligt dog under forudsætning af, at du logger ind via webbrowseren Microsoft Edge).

Sidst men ikke mindst kan du bruge Windows Hello PIN-login for at få afgang til din pc’s fejlsikret tilstand, Det betyder, at du kan fortage fejlsøgning uden adgangskode, hvilket ellers har været nødvendigt.

HVORNÅR ER DENNE WINDOWS 10 OPDATERING TILGÆNGELIG?

Denne nye version af Windows 10 forventes at blive gradvist rullet ud omkring 10 maj 2020. Du kan hente den via dine Indstillinger, Windows Update og en søgning efter nye opdateringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *