Microsoft Viva er landet

Corona har tvunget os til at ændre måden vi arbejder og lærer på. Arbejde hjemmefra er blevet en almindelighed, og en arbejdsform som vi har vænnet os til. Denne ændring har banet vejen for Microsoft Viva, som skal understøtte virksomheder og medarbejdere i netop fjernarbejde 

NY PLATFORM TIL HJEMMEARBEJDE

Det er hverken en app eller tjeneste, men en online platform for både medarbejdere og virksomheder som samler læring, trivsel og vidensdeling under ét, for på den måde at gøre det nemmere at tilpasse os og arbejde hjemmefra. 

Viva kan sammenlignes med det velkendte intranet og er samtidig integreret i Microsoft TeamsDet vil sige, at platformen samler væsentlige dele af en virksomhed i en central placering.  

Microsoft Viva består af i fire specifikke deleForbindelser, Indsigt, Læring og Emner. 

 VIVA FORBINDELSER

Forbindelser/Connections omfatter intern kommunikation og ressourcer som virksomhedspolitikker, firmanyheder samt medarbejdegrupper og -fællesskaber. Det er et slags dashboard, der forbinder kolleger selvom de rent faktisk arbejder hver for sig. 

Det er det rette sted for eksempelvis nye medarbejdere, som lige er startet i en virksomhed, men som på grund af Coronanedlukning ikke har mulighed for fysisk at møde deres kolleger på kontoret.  

VIVA INDSIGT

Indsigt/Insights giver medarbejdere og ledere personlig og handlingsbar indsigt, der skal fremme trivsel. Indsigt omfatter data, som skal hjælpe medarbejdere med at optimere deres tid, i form af regelmæssige pauser, fokuseret arbejde og læring samt at styrke forholdet til kolleger.  

 Derudover kan ledere få indsigt i tendenser på team- og organisationsniveau, samt anbefalinger til bedre balance mellem produktivitet og velvære. Alle data fra Indsigt værner om privatlivets fred. Det betyder, at personlig indsigt kun er synlig for den pågældende medarbejder, og indsigt til ledere har begrænset adgang. 

VIVA LÆRING

Læring /Learning, som navnet antyder, omfatter denne del medarbejderlæring og -udvikling. Det er her, arbejdsgivere kan lægge undervisningsmaterialer, kurser og andet indhold til medarbejderuddannelse. F.eks. indhold fra LinkedIn Learning, Microsoft Learn eller andre udbydere. 

VIVA EMNER

Den sidste del i Viva er Topics/Emner. Det er en slags Wikipedia som forbinder medarbejdere med de rette informationer på tværs af virksomheden. Viva Emner bruger kunstig intelligens og fremhæver automatisk indhold og relevante emner i samtaler og dokumenter på tværs af Microsoft 365 og Teams. Når man klikker på et emne, åbner der sig en side med relaterede og relevante dokumenter, samtaler og videoer.   

Microsoft Viva er en udvidelse til Microsoft 365.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *