4 populære Microsoft 365 apps, der styrker samarbejdet i din virksomhed

For at opnå et effektivt samarbejde skal du bruge de rette værktøjer/apps.  

Her er de 4 populære Microsoft 365 apps, som på hver sin måde er med til at styrke samarbejdet i netop din virksomhed. 

1. FINDTIME – AFTAL MØDER MERE EFFEKTIVT  

FindTime hjælper dig og dit team med at planlægge møder og finde det rette mødetidspunkt. 

 Det fungerer ved, at du sender et link og herved foreslår relevante tidspunkter for alle mødedeltagere, samt opfordrer dem til at stemme på/tilkendegive, hvilke tidspunkter, der passer bedst.  

 Når der er enighed om et bestemt tidspunkt, bliver mødet automatisk oprettet og der bliver sendt en mødeinvitation afsted til alle mødedeltagere. Det sparer tid, og du og dit team slipper for en masse besvær i forbindelse med koordinering, som mange gange foregår ved at ringe, sende og modtage e-mails frem og tilbage. 

En fordel ved FindTime er, at mødedeltagerne, hverken behøver at have en Microsoft 365 konto eller FindTime installeret for at være en del af afstemningen om mødetidspunkt. Alle kan være med og stemme på deres foretrukne mødetidspunkt direkte via den e-mail, som de får tilsendt. 

2. MICROSOFT PLANNER – FÅ FÆLLES OVERBLIK & OPGAVESTYRING 

Når du samarbejder med andre, er fælles overblik og opgavestyring uundværligt, og det er lige, hvad du får med Microsoft Planner. 

Planner er en gruppe/ teambaseret app til effektiv opgavestyring, som samler alle arbejdsopgaver ét sted og dermed giver overblik og struktur. App’en er nem at bruge. Du og dit team opnår ansvarlighed og gennemsigtighed omkring opgaver, der skal håndteres/udføres, for at I kommer i mål. 

I kan hurtigt oprette opgaver, uddelegere dem eller omfordele dem, hvis der er behov for det samt vedhæfte vigtige filer og kommentarer.   

Det er også muligt at se mængden af arbejdsopgaver og følge med i, hvordan alle opgaver skrider frem, for de enkelte personer. behøver ikke at åbne forskellige programmer eller e-mails, en tavle viser alle arbejdsopgaver, og deres status. På den måde har alle indsigt i, hvem der arbejder på hvad. 

3. MICROSOFT TEAMS – KOMMUNIKÉR & HOLD KONTAKTEN

Med Microsoft Teams har du og dit team rig mulighed for at holde møde eller kommunikere med hinanden på kryds og tværs, enten ved hjælp af tekst, chat, tale eller video, uanset om I sidder på samme kontor eller arbejder eksternt.  

Kommunikationen, der finder sted i Teams, foregår i tråde, hvilket gør det nemt og overskueligt for alle at følge med.  Derudover er det er muligt at fastlåse vigtige elementer. Det betyder, at ingen vigtig information går tabt. 

4. ONEDRIVE – SAML JERES FILER ÉT STED

Den sidste Microsoft 365 app er OneDrive (for Business)Med OneDrive kan du og dit team samle og opbevare alle jeres filer i skyen, og derved erstatte gamle USB-stik og eksterne harddiske.  

Når I samler jeres filer i OneDrive, bliver alle filer automatisk sikkerhedskopieret. På den måde kan være sikre på ikke at miste vigtige filerhvis computeren eller telefonen går i stykker.  

Derudover  kan du og dit team se, redigere eller kommentere filer på samme tid. Det kan spare alle for mange timers ekstraarbejde!  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *