Ups, jeg har sendt den forkerte e-mail

Har du nogensinde sendt en e-mail og opdaget, at den indeholdt det forkerte vedhæftede dokument, manglede vigtige oplysninger, eller er sendt til den forkerte person?  

I Microsoft Outlook kan du faktisk trække en e-mail tilbage. Det vil sige, slette eller erstatte kopien af din e-mail fra modtagerens indbakke og forhindre større skade. 

🔴Du skal dog være opmærksom på at tilbagekaldelsesfunktionen af en e-mail har specifikke krav og begrænsninger: 

Husk, at denne funktion kun virker, hvis modtageren endnu ikke har åbnet e-mailen. 

  • Denne funktion er kun kompatibel med Microsoft Exchange- og Microsoft 365-konti. 
  • Den kan ikke bruges med POP3- eller MAPI-e-mail-konti. 
  • Modtageren af mailen skal bruge enten en Microsoft Exchange- eller Microsoft 365-konto, og både afsender og modtager skal være i samme organisation. 

SÅDAN GØR DU 

  • 1. Åbn mappen Sendt post, og find den e-mail, du vil tilbagekalde. 
  • 2. Dobbeltklik på e-mailen for at åbne den i et nyt vindue. 
  • 3. Gå til fanen “Besked” øverst i vinduet, og vælg “Handlinger” fra båndet. 
  • 4. I rullemenuen skal du vælge “Tilbagekald denne besked”. 

ELLER 

  • Klik på knappen med tre prikker (…) på fanen “Besked”. 
  • Klik på Handlinger, og klik derefter på 
  • Vælg “Tilbagekald denne meddelelse. 

 

  • 5. Du har derefter mulighed for at slette ulæste kopier af e-mailen eller erstatte den med en ny besked. Vælg den relevante indstilling, og klik på “OK”. 
  • 6. Hvis e-mailen blev tilbagekaldt, modtager du en meddelelse.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *