Bruger du meget tid og energi på at svare på de samme spørgsmål eller mails igen og igen?
Med dette lille tip kan du spare dig selv for en masse tid og besvær. Meddelelsesskabeloner, der også kaldes ”Mine skabeloner” i Outlook, gør det meget nemmere.
Sådan opretter du en meddelelsesskabelon, som du kan bruge når som helst:
👉På fanen Hjem klik på ”Ny mail”.
👉Klik på “Meddelelse” på mailbåndet.
👉Klik på ”Flere indstillinger”, og klik på ”Mine skabeloner. …”
👉I vinduet Mine skabeloner klik på ”+ Skabelon”.
👉Giv dit skabelonsvar et navn, og skriv derefter en kladde til meddelelsen i kompositionsboksen.
👉Klik på ”Gem”.
Når du har brug for din meddelelsesskabelon, skal du gå tilbage til Mine skabeloner og vælge den skabelon som du ønsker at bruge i din mail. Du kan nu redigere og tilpasse som du ønsker.