Byd Teams seneste nyheder & forbedringer velkommen!

Corona-krisen har helt naturligt givet Microsoft Teams vind i sejlene. De seneste par måneder har mange taget platformen til sig, og den er i øjeblikket en af de mest brugte blandt virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Men der er ikke kun kommet flere brugere, Teams har samtidigt fået mere at byde på i form af en række forbedringer af nuværende funktioner samt nye muligheder.

ANTALLET AF MØDEDELTAGERE PÅ SKÆRMEN

Hvis du har holdt videomøde i Teams, så har du nok lagt mærke til, at det kun er muligt at se op til 4 mødedeltagere på skærmen ad gangen, uanset hvor mange mødedeltagere I er. Sådan er det dog ikke længere. Antallet af deltagere der vises på skærmen, på samme tid er hævet til op til 9 deltagere. Hvilket er praktisk og det hjælper alle mødedeltagere til at deltage aktivt.

BRUG TILPASSET VIDEOBAGGRUND

Du får bedre mulighed for at holde fokus på dig – og ikke dine omgivelser, når du afholder/deltager i et videomøde via Teams. Udover baggrundsløring som efterhånden er en velkendt funktion (den slører din baggrund under et videomøde), så får du funktionen ”Tilpasset baggrund”. Med denne funktion kan du tilpasse din videobaggrund yderligere ved hjælp af en række baggrundsbilleder som ligger klar i Teams – der er flere baggrundsbilleder at vælge imellem, både af professionel og humoristisk karakter.

Det stopper ikke her, fra midten af maj bliver det nemlig også muligt at bruge dit eget brugerdefinerede billede som videobaggrund.

BAGGRUNDSSLØRING NU OGSÅ PÅ iOS & iPAD

”Baggrundsløring” har også fået plads på iOS. Det betyder, at du også får glæde af baggrundssløring, når du tager et Teams videoopkald via din Apple mobil eller iPad.

LIVE BILLEDETEKSTER PÅ iOS & ANDROID

”Live billedtekster”, som gør det nemmere for dig at følge med og læse, hvad der bliver sagt under Teams møder, er nu også en mulighed både på iOS og Android – dog kun på engelsk.

“RÆK HÅNDEN OP” & BLIV HØRT

Ved videomøder er det ikke altid ligetil at blive hørt eller få et ord indført især ikke, hvis der er mange mødedeltagere tilstede. Når du har brug for at komme til orde behøver du ikke at afbryde eller hæve stemmen, du kan i stedet visuelt vise de øvrige mødedeltagere, at du gerne vil have taletid ved at trykke på ”Ræk hånden op” ikonet, som du finder i menuen for opkaldsmuligheder.

Når du bruger funktionen ”Ræk hånden op”, bliver der vist et lille hånd ikon både ved siden af ​​dit navn i deltageroversigten (ude i højre side) og dit profilbillede. Så ved alle, at du gerne vil sige noget.

Du kan trække din håndsoprækning tilbage, og den person, som har rollen som presenter har mulighed for annullere en håndsoprækning ved at trykke på ”Ræk hånden op” ikonet igen.

UDRET MERE MED LIVEBEGIVENHEDER I TEAMS

Ændringer af 3 væsentlige begrænsninger inden for ”Livebegivenheder” i Teams (on demand begivenheder og live streaming) gør, at flere kan være med, og at den som producerer Livebegivenheder kan udrette mere:

  • Livebegivenheder understøtter op til 20.000 i stedet for op til 10.000 personer
  • En Livebegivenhed kan vare op til 16 timer pr. udsendelse
  • 50 Livebegivenheder kan afholdes samtidig på tværs af en tenant

DEL DIN LYD VED LIVEBEGIVENHEDER I TEAMS

En nyttig funktion, der allerede er tilgængelig, når du afholder/deltager i møder via Teams, er muligheden for at dele lyden fra din computer med de øvrige deltagere. Det vil sige, at de kan høre lyden af ​​det indhold, som du deler på din skærm. Samme funktion bliver en del af Livebegivenhder i Teams.

Det forudsætter dog, at du er presenter eller producent af den pågældende Livebegivenhed, og at du bruger Teams via Windows desktop.

AFSLUT ET MØDE FOR ALLE DELTAGERE MED ET TRYK

Som mødearrangør af et Teams møde får du mere kontrol. Du kan nemlig afslutte et møde med et enkelt tryk på en knap. Når du trykker på knappen i mødekontrollinjen bliver mødet afsluttet for alle deltagere.

(Denne knap er udelukkende tilgængelig for den som er mødearrangør).

OPTAG DINE 1: 1 OPKALD

I Teams kan du allerede optage møder og gruppeopkald, nu kan du gøre det samme med dine 1: 1 opkald (Teams opkald, der indeholder to personer).

For at optage dit 1: 1 opkald skal du vælge indstillingen ”Start optagelse” og ringe til den anden deltager. Deltageren vil se beskeden på skærmen, der gør opmærksom på at en optagelse er i gang!

Hvis du er i gang med at optage et 1: 1 mødeopkald og tilføjer endnu en deltager, vil optagelsen automatisk ophøre.

HVORNÅR ER ALLE FUNKTIONERNE KLAR TIL BRUG?

Alle disse funktioner bliver gradvist rullet ud. Det betyder, at nogle allerede er klar til brug mens andre vil dukke op i løbet af næste par måneder.

Så hold øje!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *