Her er den nye app i Microsoft 365

Microsoft er snart klar med en ny app, hvor du kan strukturere, visualisere og tracke større mængder information til forskellige formål.

Appen hedder Microsoft Lists og kan på flere måder sammenlignes med SharePoint Lists som mange nok allerede kender. Men det er samtidig en app, som går skidtet videre og byder på meget mere.

HVAD ER MICROSOFT LIST?

Kernen i Microsoft Lists er som navnet også antyder at oprette og skabe lister, som kan hjælpe dig med at bevare overblikket samt holde styr på, hvorvidt aktiviteter og processer skrider frem.

Du kan bruge Microsoft Lists via internettet, en app på din mobil eller direkte via Microsoft Teams, og det er hurtigt og nemt at komme i gang.

MULIGHEDERNE I MICROSOFT LISTS ER MANGE

Du kan starte med en tom liste, importere en tabel fra Microsoft Excel og bruge den til at oprette en liste, eller du bruge en listeskabelon, som indeholder struktur, formularer og formatering og er klar til brug. Der er listeskabeloner til mange formål f.eks. arrangementer, events, tjekliste for rekruttering og rejseplaner.

Uanset om du arbejder ud fra en tom liste eller en listeskabelon, så har du mange tilpasnings muligheder, så du kan redigere og gøre enhver liste til din egen. Du kan bl.a. justere kolonner eller tilføje en ekstra kolonne, hvis du har behov for det, dele links og tilbyde andre tilvalg i en rullemenu, tilføje farver og kommentarer, enten til hele din liste eller til enkelte punkter på din liste.

Alle data fra dine lister gemmes i SharePoint.

VIS DINE LISTER FREM

Når du har skabt den perfekte liste, så kan du vise den frem på tre forskellige måder: Via Gittervisning, via Gallerivisning eller via Kalendervisning.

Gittervisning: Er den primære og mest simple form for visning. Den består af rækker og kolonner, som du kan rykke rundt på, Derfor er denne visning bedst, når du ønsker at foretage omfattende redigering.

Gallerivisning: Er den mest visuelle form for visning. Du kan vise din liste ved hjælp af billeder og såkaldte kort.

Kalendervisning: Er bedst til at vise lister der inkluderer datoer, du kan nemlig se, hvilke datoer der er vigtigst for dig.

I Microsoft Lists er det også muligt at automatisere handlinger ved hjælp af regler. Det betyder at en bestemt handling bliver udført, når visse betingelser er opfyldt (eller ikke er opfyldt). For eksempel kan du oprette en regel, således at der bliver sendt en e-mail påmindelse, når der bliver tilføjet et nyt punkt på en liste, eller en frist nærmer sig, og et punkt på en liste endnu ikke er blevet håndteret. På den måde er det lettere at holde alle informeret og opdateret.

DEL DINE LISTER MED ANDRE

Sidst men ikke mindst, kan du dele dine lister fra Microsoft Lists med andre og samtidig bevare kontrollen af brugerrettigheder. Du kan tilføje redigering eller skrivebeskyttelses begrænsninger, kun dele bestemte listepunkter, indstille udløbsdatoer for deling samt tilføje ekstra beskyttelse via en adgangskode.

OGSÅ EN DEL AF MICROSOFT TEAMS

Fordi Microsoft Lists er fuldt integreret i bl.a. Microsoft Teams, så kan du arbejde med Microsoft List direkte fra Teams, herunder se eksisterende lister, chatte om individuelle punkter på dine lister.

DU MÅ VENTE LIDT ENDNU MED AT KOMME I GANG

Har du fået lyst til at udforske mulighederne i Microsoft Lists, må du dog vente lidt endnu. Microsoft Lists bliver først tilgængelig i løbet af sommeren.

Er Microsoft Lists noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *