Planner i Microsoft 365, som giver dig mulighed for at holde styr på projekter og opgaver er blevet opdateret og er tilgængelig som en ny app i Microsoft Teams.
Appen kaldes ”Ny Planner”. Her er nogle af de ændringer, som er værd at lægge mærke til 👇
👉Den nye Planner app kombinerer To Do, Planner og Project for Web i en app og giver dig ét sted til at administrere alle dine opgaver, planer, projekter og opgavelister på tværs af Microsoft 365 programmer.
To Do, Planner og Project for Web ændres ikke på nuværende tidspunkt. Det vil sige, at du stadig kan bruge den velkendte To Do app, Planner-app eller Project til internettet. Disse apps vil dog også blive opdateret senere på året.
👉Den nye Planner app har fået et nyt ikon. Ikonet er ikke længere grønt, det er blevet blåt og lilla og skiller sig nu ud fra de andre Microsoft ikoner.
👉Den nye Planner app indeholder 2 visninger: Min dag samt Mine opgaver & Mine planer:
Visningen ”Min dag” viser alle de opgaver, der er tildelt for i dag. Denne visning overføres fra den aktuelle opgaveapp og den viser de tildelte opgaver fra både To Do, Planner og Project for Web.
Visningen ”Mine opgaver & Mine planer: Giver dig et overblik over alle tildelte opgaver, der er tildelt dig, e-mails, du har markeret, og private opgaver, du har oprettet. Det viser kilden til hver opgave og giver dig mulighed for hurtigt at indstille fremdrift, forfaldsdato eller prioritet for opgaverne.
Du kan filtrere opgaverne for på den måde at vise alle kommende opgaver for i morgen, denne eller næste uge eller en bestemt dato.
👉Den nye Planner app har fået Premium funktioner bl.a. en tidslinjevisning, brugerdefinerede felter og mulighed administrere dine mål. For at få adgang til Premium funktionerne skal du dog have en Planner Premium licens.
👉Copilot bliver en del af den nye Planner app. Det giver dig mulighed for at bruge prompts og stille spørgsmål om bl.a. et projektets status. AI-assistenten kan også hjælpe dig med at oprette planer, opgaver og mål samt opdele opgaver i underopgaver.